Mine bøger
Jeg skriver både fiktion og non fiktion. Med bøgerne bearbejder jeg det, som jeg selv synes, er svært, sjovt eller spændende, og formidler den viden, jeg har fra mine uddannelser og min erfaring.
Jeg skriver både fiktion og non fiktion. Med bøgerne bearbejder jeg det, som jeg selv synes, er svært, sjovt eller spændende, og formidler den viden, jeg har fra mine uddannelser og min erfaring.
Jose har hang til eventyr. Og da de nye hotelejere på Hotel d’Angleterre inviterer hende på en forretningsrejse rundt i Europa, er hun svært utilbøjelig til at takke nej. Hun skal sammen med det nye ejerpar scoute hoteller med henblik på at udvide deres luksuriøse hotelimperium. Jose øjner muligheden for også at scoute sexede oplevelser i de summende storbyer, men snart begynder forretningsrejsen at ligne pleasure mere end business, og det er ikke helt uden omkostninger for Jose.
7 steder du ikke kender er en erotisk rejse til Amsterdam, Bruxelles, Porto, Malaga, Reykjavik, Edinburgh og hjem igen – til fantastiske København. Det er en fortælling om grænser, der flyttes og udvides, kroppe, der nydes og fascinerer og om en kvinde, hvis begær tager hende spændende og uventede steder hen.
Udgivelse: 6/6-2024
Elly og Jose har været bedste veninder siden studiet, men med årene er forskellen på de to veninder vokset. Elly er succesfuld arkitekt og har i flere år levet et mageligt liv i Hørsholm. Jose er PA for en magtfuld hotelejer og lever et sprudlende liv med bobler, europæiske storbyer og masser af sex. Og det er nok på det område, at de to veninder er mest forskellige, for Elly har fuldstændig mistet gnisten efter bruddet med sin ekskæreste. Elly skjuler sin lyst og sin krop for omverdenen, og det skærer i hjertet på den ubehjælpeligt livsnydende og sexpositive Jose. For Jose er det er umuligt
10 ting du ikke tør er en erotisk roman om et venskab mellem to veninder i 30’erne, der ønsker hinanden det bedste. Det er en roman om at udvide sine grænser, at lytte til sin krop og om at udforske et hidtil ukendt, kinky København.
Udgivelse: 14/2-2023
Som mennesker er vi sårbare, fordi vi er levende organismer, som er afhængige af vores plads i flokken. Jeg skriver om, hvad sårbarhed er, hvorfor den er så svært at stå ved, hvordan du kan forholde dig til den hjemme, på arbejdet, i venskaber, forældreskab og kærlighed.
Udgivelse: 15/-2021
På stranden, på kontoret, derhjemme midt i håndværkerbesøget sker erotiske møder, som får kinderne til at brænde og lysten til at boble.
Fra bogen:
– Så fik du også en lille peeling, nu er din hud fin og blød, sagde hun og blev ved med at stryge mig ned ad ryggen.
Hvert et lille sandkorn fjernede hun, og der hvor sandet kildede før, begyndte det nu at kilde på en ny måde. Hun strøg mig blidt fra nakken, ned over ryggen, balderne, strejfede lige lårene og startede så forfra igen. Jeg trak vejret ganske let, glemte alt om ind- og udåndinger, åndinger i det hele taget.
Udgivelse: 3/5-2018
Karoline har en fortid i forlagsbranchen, men nu arbejder som freelanceoversætter og nyder sin frihed uden helt at vide, hvad hun skal bruge den til. Hun sværmer for forfatteren Jannick og skriver i al hemmelighed erotiske noveller. Ved hjælp af nye og gamle venner får hun den idé selv at blive forlægger og er tæt på at få succes, da hendes gamle chef og elsker, den charmerende forlagsdirektør Nicholas, på ny dukker op.
Udgivelse: 2018
Det er sundere at tilgive end det modsatte, selv om det er svært. Bogen rummer både ord fra kloge hoveder – blandt andet en præst, en psykolog og en hjerneforsker – tankevækkende historier fra cases og masser af eksempler (også pinlige!) fra mit eget liv. Samt selvfølgelig råd og tips til dig, der vil gøre forsøget.
Udgivelse: 2016
Særlig sensitiv er en guide til særligt sensitive, deres partnere, venner, kolleger og familie. Den bygger på mine egne erfaringer, ekspertviden og interview med andre sensitive og forældre til sensitive børn. Bogen er fyldt med gode råd og tips til, hvordan du kan passe på dig selv som særligt sensitiv og få det optimale ud af den styrke, din sensitivitet er.
Udgivelse: 2015
Skriver helt forrygende ”Jeg har haft den store fornøjelse at være redaktør for Ulla på flere af hendes bøger, bl.a. bestselleren “Særligt sensitiv”. Ulla skriver helt forrygende, hun har en sikker og umiskendelig tone, som går rent ind hos læseren. Et sprog, der flyder let og godt, uden falske toner. Ulla bevæger sig ubesværet og hjemmevant i mange genrer, fra fagjargon over selvhjælpsbøger til erotisk fiktion, og hun gør det hele overbevisende og professionelt. Desuden har hun fuldstændig styr på sine ting, lige fra struktur til detaljer. Hun overholder sine deadlines, og så er hun helt utrolig behagelig at samarbejde med: god til at kommunikere sine ideer og tanker, altid klare linjer og en positiv og ordentlig tone. Sidst, men ikke mindst, har hun en herlig humor, som gør det virkelig nemt, sjovt og givende at samarbejde med hende.”
– Anne Matthiesen, redaktør