EN DUFT AF APPELSIN

Jeg skrev min første erotiske novelle i 1996. Den hed I lyst og blev trykt i Alt for damerne, og jeg var i den syvende himmel og tænkte, at vejen som forfatter lå helt åben. Først i 2018 vendte jeg dog tilbage til genren, som ligger rigtig godt til mig, og fik lov at lave en hel samling af historier, der alle har et erotisk møde som omdrejningspunkt. Alle møderne – næsten alle, i hvert fald – er lykkelige, lyse og lette. Jeg havde lyst til at dyrke glæden i det erotiske og ikke den mørke side som i Fifty Shades of Grey. Og så var det vigtigt for mig at være direkte, sanselig og fræk uden at være pornografisk. Jeg er superstolt af novellerne, som fik en fin og varm modtagelse hos både læsere og pressen.