SÆRLIGT SENSITIV – GUIDE TIL DET GODE LIV

Særligt sensitiv er en guide til særligt sensitive, deres partnere, venner, kolleger og familie. Den bygger på mine egne erfaringer, ekspertviden og interview med andre sensitive og forældre til sensitive børn. Bogen er fyldt med gode råd og tips til, hvordan du kan passe på dig selv som særligt sensitiv og få det optimale ud af den styrke, din sensitivitet er.

Særligt sensitiv – guide til det gode liv udkom i 2015 på Rosinante og er foreløbig trykt i tre ordinære oplag og to særoplag (hhv. Gyldendals Bogklub og Dansk Supermarked). Siden 2018 findes Særligt sensitiv – guide til det gode liv også på lydbog, udgivet af forlaget Saga.