Kommunikation

Kommunikation

Min spidskompetence er at planlægge, styre og udføre store tekstprojekter, hvad enten det er magasiner, pjecer, bøger eller web-tekster. Med afsæt i mine mange år som skrivende redaktionschef og redaktør tager jeg ansvaret for hele produktionen: fra den første idé til publicering. Jeg koordinerer også med grafiker, fotograf, illustrator, trykkeri og web og andre leverandører.

Som ekstern redaktør og tekstforfatter står jeg i spidsen for at producere blandt andet:

  • Kommercielle magasiner
  • Kundemagasiner
  • Medlemsblade
  • Undervisningsmaterialer og kompetenceløft
  • Kulturprofiler til konkurrencen Danmarks Bedste Arbejdsplads (Great Place To Work)
  • Formidling af forskningsresultater
  • Pjecer og pamfletter
  • Politisk kommunikation
  • Fag-/håndbøger

Sådan leder jeg et tekstprojekt

Måske ved I allerede præcis, hvad I vil have, og så er opgaven at planlægge og udføre. Måske har I først brug for mit blik på, hvilket medie eller form, jeres budskab skal præsenteres igennem, og så starter vi dér.

I nogle tilfælde skriver jeg alle teksterne, i andre arbejder jeg med underleverandører inden for mit netværk af tekstforfattere og eventuelt også inden for foto eller grafik. Det kan også være, at I som firma eller forening ønsker at skrive alle eller nogle af teksterne selv, men har brug for mig til at planlægge, sætte i gang og redigere teksterne, så sprogtonen bliver ensartet.

Undervejs sparrer vi løbende om, hvorvidt vi er på rette vej. Jeg sætter fornuftige deadlines, hyrer de bedste underleverandører og gør mit forarbejde grundigt, så regn med et projekt, der kører effektivt og ender med et resultat, vi sammen er stolte af.

Projektledelse
Kommunikation

Særlige kompetencer og stofområder

Jeg har særlig mange erfaringer inden for ledelse, folkeskole, investeringer og erhverv, men jeg kan styre tekstprojekter inden for de fleste områder. Jeg er i stand til at sætte mig ind i faglighed, tone, kultur og ikke mindst målgruppe hurtigt og smidigt, hvad enten I er en organisation, en koncern eller en lille virksomhed.

På den måde får I en intern redaktionschef på eksterne vilkår til jeres projekt eller projekter. Mine kunder kommer altid igen, fordi de oplever, at jeg er ”en af dem”; jeg lever af at glide ind og ud af organisationer og bruger min professionalisme og personlighed på en måde, der gør kommunikationen nem og behagelig og resultatet i top.

Artikler og andre tekster

Jeg har skrevet et væld af artikler inden for en bred vifte af stofområder som erhverv, ledelse, børn, familieliv, skole, uddannelse og livsstil og kan også hyres til enkeltstående skriveopgaver, som for eksempel:

  • Artikler – især portrætter og guides
  • Pressemeddelelser
  • Kronikker
  • Nyhedsbreve
  • Præsentationer