Ulla interviewer Anna Skyggebjerg

Live

Jeg har interviewet forfattere live på blandt andet Krimimessen i Horsens og Bogforum i København siden 2011. Det er en ganske særlig disciplin, som blandt andet går ud på at gøre forfatteren tryg, underholde tilhørerne og få bogen frem i lyset.

Jeg går til rollen med stor ydmyghed, hvad enten jeg interviewer en nervøs debutant foran ti tilhørere, har en kendt krimiforfatter i Bogforums største auditorium eller er moderator for en flok engelske eller svenske forfattere på Krimimessen. Som interviewer eller moderator kan forfatter og forlag altid regne med, at jeg:

  • Læser bogen grundigt
  • Vælger vinkel og emner i samarbejde med forfatteren
  • Er klar til at improvisere, hvis forfatteren får lyst til at gå en anden vej
  • Sørger for en god og tryg stemning på scenen
  • Gør, hvad jeg kan for at inddrage publikum